Pera d’Abruzzo
Pera d’Abruzzo tomat – stor italiensk tomat med masser af frugtkød
Dyrk store italienske tomater til blandt andet tomatsauce med Pera d’Abruzzo tomatfrø.
Pera d’Abruzzo er en gammel italiensk tomatsort fra Abruzzo-regionen i Italien. Sorten er kendt for sine store, kødfulde og karakteristisk pæreformede tomater, som kan blive imponerende store. Frugterne vejer typisk omkring 200–400 gram, men under gode dyrkningsforhold kan enkelte tomater komme op omkring 600 gram. De store frugter betyder også, at klaserne kan blive tunge.
Vi anbefaler derfor en solid opbinding af både planten og om nødvendigt de tungeste klaser, så grenene ikke knækker under vægten. Pera d’Abruzzo er en indeterminant tomat, som vokser højt gennem hele sæsonen. I det danske klima vil vi først og fremmest anbefale den til dyrkning i drivhus, hvor den får den varme og lange sæson, som en stor italiensk tomat har glæde af.
Smag & anvendelse
Pera d’Abruzzo har et kødfuldt frugtkød med relativt få frø. Smagen beskrives som sød og intens med forholdsvis lav syre. Kombinationen af meget frugtkød, få frø og store frugter gør den interessant både som frisk tomat og som køkkentomat.
Skær den i store skiver til salat og sandwich, eller brug den til tomatsauce, passata og andre retter, hvor du gerne vil have meget tomatkød.
| Forsåning: | februar–april |
| Direkte såning: | Ikke egnet |
| Sådybde: | 0,5–1 cm |
| Placering: | Solrigt og lunt |
| Planteafstand: | 50–60 cm |
| Rækkeafstand: | 60–70 cm |
| Plantehøjde: | 150–200 cm |
| Høsttid: | juli–september |
| Dyrkning: | Drivhus |